En seks-årig i børnehave.
Seksårige nyder generelt at gå i børnehave, fordi han føler behov for konstant kontakt med sine jævnaldrende. Han kan lide at deltage i fællesskab, holdaktiviteter og spil. Nogle børn, der går i førskolecentre, der kun har åbent tre gange om ugen, ser frem til undervisningsdagen.
Situationer er relativt sjældne, når et seks-årigt barn foretrækker ikke at skille sig af med sine kære, Bliv hjemme. Årsagen til denne situation er normalt den forkerte holdning fra det nærmeste miljø til pligten, at blive taget af barnet - skræmmende med en børnehave eller et bål, lærer, kollegaer. Som følge heraf kommer barnet til skade, fordi det ofte er svært at bryde hans negative holdning til en ny livssituation.
barn seks, syv-årig ønsker at udvide kredsen af sine oplevelser. Hvis derfor situationen, der venter ham, præsenteres for ham som en slags fremskridt: - du er vokset op med det, at gå i børnehave, til skole, så er de positivt indstillet på den kommende forandring. Det afhænger af vores forslag, om læring efter barnets opfattelse vil være belastende, kedeligt og kedeligt arbejde, eller med eventyr, lære og opdage nye interessante ting, giver mulighed for bedre, dybere forståelse af verden.
Nogle forældre er bekymrede over dette, at deres barn ikke oplever indlæringsvanskeligheder i skolen, de forsøger at introducere dem til arcanaen af den komplicerede læsekunst, skrivning, regnskab. Hvis barnet selv viser interesse for disse aktiviteter, hvis han spørger sine forældre om navnene på bogstaverne, forsøger at læse inskriptionen, man støder på på gaden, eller titlen på den nyligt modtagne bog, så lad os give ham et udtømmende svar, samt alle spørgsmål. Dog hvis træningen kun skal foregå på voksnes initiativ, uden den mindste interesse fra barnets side, under pres, bedre at opgive det. Korrekt forberedelse af et barn til at påtage sig skoleopgaver handler ikke kun om at lære ham at genkende bogstaver eller tal, addere eller trække fra. Dette er en meget mere kompleks sag.
Hvis vi vil lave et regnskab, objektivt vurdere vores pædagogiske indsats hidtil, se, om vi har forberedt barnet godt på at komme i gang med systematisk læring, vi er nødt til at svare ærligt på en hel række spørgsmål. Og bl.a:
Har vi pålideligt beriget barnets viden om de nærmere og videre omgivelser??
Forsøgte vi ikke at lade nogen af de spørgsmål, vi blev stillet ubesvarede?
Har vi vænnet dem til selvbetjening?, vi lærte at klæde os selv, vask, mad, pleje tøj, holde orden på legetøj og bøger?
Er vi blevet vant til at tage kontakt til andre mennesker?, vi lærte at tage os af småting uden for hjemmet på egen hånd, handle ind, for eksempel aviser i en kiosk eller dagligvarer i en nærliggende butik?
Ved vores barn ikke kun, hvordan man spiller i harmoni i en gruppe af sine jævnaldrende, men kan også opføre sig hensigtsmæssigt i en konfliktsituation, afgøre en retfærdig og taktfuld tvist, der opstår under spillet?
Taler han klart og korrekt, hele sætninger, uden at lave syntaks- og grammatiske fejl?
Taler han frit og frimodigt selv foran folk, som han møder for første gang ?
Har et tilstrækkeligt rigt ordforråd, forstår fuldt ud udtryk som f.eks: de, pod, Før, til, ved siden af, lige om lidt, nu, i dag, morgen, i overmorgen, i går, forgårs, næste uge, en masse, lidt osv.
Hvis vi kan svare ja til alle disse spørgsmål, betyder, at vi har opfyldt vores forældreansvar godt, vi har forberedt barnet ordentligt til de opgaver, der venter det i skolen. Vi kan være rolige, at han kan klare det, vil ikke støde på vanskeligheder, vil nemt tilegne sig den viden og de færdigheder, der er forudsat i programmet.
Vi vænnede efterhånden børnehaven til selvstændig leg uden voksenopsyn i sandkassen eller på legepladsen i nabolaget, til shopping i en nærliggende kiosk eller lokal butik, men han gik altid rundt i byen under voksnes omsorg. Eleven vil snart være i stand til at navigere i gaderne på egen hånd. Indtil videre vil han kun gå hjemmefra til skole på egen hånd – og tilbage, men med tiden vil han begynde at lave flere og flere selvstændige ture rundt i byen. Og du skal forberede det ordentligt. Lær reglerne for sikker krydsning af vejen, overholdelse af gældende regler, forsigtighed. Vi er nødt til at få det til at ske, så barnet kan krydse selv en befærdet gade uden frygt, og samtidig ville den ikke oplade unødigt, han bragte sig ikke hensynsløst i fare.